Besigtigelsesture
Rundvisning:
Hvorfor ikke besøge os, når I er på øen. Få en rundvisning og se
hvad vi kan tilbyde jer. I vil få en fyldestgørende gennemgang af
vort dygtige personale som året rundt bor på Kreta. Vi vil vise jer
mange af vores fantastiske huse og lejligheder. I vil få mulighed
for at se hvad I kan købe, og ikke mindst se den meget fine
kvalitet vi bygger i.
I kan få lagt et budget på hvert hus eller lejlighed som I er interesseret i, så I er godt rustet til at tage beslutningen om hvilket hus der skal være jeres nye hjem.
Den store beslutning:
Inden I tager til Kreta vil Palle Hansen eller Karl-Ove
Pedersen selvfølgelig guide jer igennem alle facetter
vedrørende denne store beslutning - en beslutning som vi ikke tror
I vil fortryde. Vi står til jeres disposition under hele forløbet
og har I spørgsmål eller ændringer I vil have klarlagt, så send os
en e-mail og vi vil sørge for at få det udført. Vi er selvfølgelig
i kontakt med jer under hele processen, helt frem til afslutningen
hvor I får nøglerne til jeres nye fantastiske hjem i syden.
Som nævnt andet sted er det vor altafgørende mål, at sørge for at I er fuldt opdaterede undervejs. Vi vil følge jer og stå til rådighed hele tiden. Vi kan følge jer til advokaten, den offentlige notar, banken som I har valgt til jeres græske konti, forretninger med hårde hvidevarer, lamper, møbler og meget mere.
Planen:
Når I har booket jeres ferie til Kreta, så kontakt os igen, og
sammen laver vi en rundvisningsplan som passer ind i jeres ferie.
En god ide vil være at lægge det i starten af jeres ferie, for når
I har valgt jeres nye hjem skal I bruge et par dage på
papirarbejde, valg af fliser, køkken, hvidevarer m.v.
Hvis Palle Hansen eller Karl-Ove Pedersen ikke skulle være på øen på fremvisningstidspunktet, vil en anden medarbejder guide jer rundt. Vedkommende vil være engelsktalende og han eller hun har på forhånd fået jeres fremvisningsplan tilsendt, og vil derfor være forberedt til at møde Jer.